fredag, november 10, 2006

Historie

Nuerdetnok.dk

Antisemitisme

Her er et udpluk af de artikler der findes på hjemmesiden:

”Den jødiske sammensværgelse” af Claus Lindholt Mikkelsen bragt i politikken 10 juli 2002

Jøder har i høj grad været sammentømret med andre jøder hvilket har gjort det nemt for andre at være mistænkelige over for dem. I mellemkrigstiden blussede sammensværgelsesteorien op i Mellemøsten der altid har haft tradition for at se andres adfærd som mere planlagt i den i virkeligheden var. Nazisterne havde relativt let ved at udbrede antisemitiske holdninger til Mellemøsten på grund af konflikten mellem arabere og jødiske indvandrere i Palæstina. I dag har Mellemøsten en tendens til at se deres egen dårlige vilkår som et resultat af en sammensværgelse mellem USA og jøderne.

”FN: Israelske børn er mindre værd” af Ole Andersen bragt i ” Ordet og Israel” i januar 2004

Ole Andersen er sekretær i den kristne organisation ” Ordet og Israel”. Den 22 oktober 2003 lavede en gruppe muslimske lande et resolutionsforslag til FN’s generalforsamling hvori de viste bekymring for palæstinensiske børns vilkår under den israelske besættelse. En uge efter lavede Israel et lignende forslag hvor de udtrykte bekymring for israelske børns vilkår under palæstinensisk terror. Sagen om de palæstinensiske børn gik igennem hos komiteen mens sagen om israelske børn mødtes stor modstand. FN består derfor af korrupte stater med manglende hensyn til menneskerettighederne og er derfor ikke det symbol for lighed som det giver udtryk for.

” Verdens ældste had” af Ole Nyeng bragt i Weekendavisen 23-29 februar 2004

I Frankrig har indenrigsminister Nicolas Sarkozy fremlagt en statistik der viser at der har været 125 store voldshandlinger mod franske jøder eller deres ejendom hvoraf langt de fleste af handlingerne er begået af arabiske unge fra ghettoerne. I Ukraine blev avisen Silski visti lukket i januar 2004 da avisen bragte en artikel hvori jøderne i Ukraine påstås at styre landet gennem kontrol med medierne, finansverdenen og visse dele af landets økonomi. Eksempler som disse har fået præsidenterne for såvel Den Jødiske Verdenskongress og Den Europæiske Jødiske Kongres til at sige at Europas antisemitisme nu var i et niveau der ikke var set siden afslutningen af Anden verdenskrig. Ifølge direktøren for det israelske udenrigsministeriums kontor for verdens-jødedommens anliggender, Nimrod Barkan bliver antisemitiske holdninger spredt udover hele Europa gennem satelit-tv

Alle artiklerne på siden handler om at Israel og jøder generelt får en dårlig behandling.

Kilder

Foreningen ” Nu er det nok” og har hjemme i København. Den er endnu ikke registreret som forening men er på vej til at blive det. Foreningens mål er at give en objektiv dækning af Israel-Palæstina konflikten og at modarbejde dæmonisering af Israel og jøderne ved at reagere på forkerte nyheder og Tv-udsendelser og ved at deltage i offentlig debat, underskriftsindsamling og gennem oplysninger på foreningens hjemmeside. Her kan man tydeligt se at foreningen har en bestemt holdning og derfor tvivler jeg på at deres indlæg er objektive selvom de har det som mål. Folkene bag hjemmesiden er Alan Jordan, Dan Harder, Simon de Tusch-Lec, Otto Rühl, Kasper Elbjørn og Martin Hirsch. Martin Hirsch er gruppeformand for Venstre i Borgerrepræsentationen i København. Kasper Elbjørn er fuldmægtig i Udenrigsministeriet. Otto Rühl er formand for Dansk-Israelsk Selskab. Simon de Tusch-Lec ejer firmaet DETUSCH der har løst opgaver for Institut for Menneskerettigheder siden 1999. Dan Harder er medlem af Dansk Zionistforbund.
Kvaliteten virker til at være god nok på de links siden har men stoffet behandler kun israelernes synspunkter og er derfor temmelig ensidig. Desuden mener jeg ikke at siden har en klar holdning til antisemitisme eller Holocaust hvorfor den ikke kan bruges.

Thomas