fredag, november 10, 2006

Historie

Folkedrab.dk

Holocaust

Jeg synes den giver et rigtig godt billede af holocaust. Den forklarer at alt lige fra homoseksuelle, russere, handicappede, socialdemokrater, kunstnere, Jehovas Vidner, kriminelle og sindslidende var underlagt Tysklands racepolitik. Siden giver på den måde et alsidigt billede af at det ikke kun var jøderne nazisterne var efter. Jøder og sigøjnere mistede deres rettigheder og blev forsøgt udryddet. Man får også en forklaring om at Hitler overtog magten i et Tyskland der på mange måder var brudt sammen, og at Tysklands Jødepolitik byggede på en idé fra 1800-tallet om at jøderne var samfundets største problem. Tyskerne mente at jøderne endda var så stort et problem at det drejede sig om selve landets overlevelse. Desuden er der vist en tidslinie over tysklands racepolitik. I takt med at Det tyske rige voksede voksede også deres forfølgelse af jøder og Tyskland så nu jødespørgsmålet som et Europæisk problem. I første omgang ville man deportere jøderne til Madagaskar men som det første valgte man at deportere dem til lejre i Polen og Østeuropa. Det var under angrebet på Sovjetunionen at man mente at jøder og sigøjnere var så stort et problem at man lavede fire specialenheder der havde til formål at udrydde jøder i de dele af Sovjet som tyskerne erobrede. Der er desuden en oversigt over de domme krigsforbryderne fik. Desuden får man forklaret at Holocaust lagde grund til at danne staten Israel. Der er vist et kort over kz-lejre og udryddelseslejre i Europa.



Kildemateriale

Teksten er kortfattet og letforståelig hvilket gør det nemt for ikke-fagfolk at forstå sidens indhold. Siden giver et godt overblik over Holocaust uden at gå for meget i detaljer. Sidens mål er at give ungdomsuddannelserne et undervisningsmateriale om folkedrab og henvender sig til såvel elever som lærere. De har sågar lavet en lærervejledning til hjemmesiden der henvender sig til folkeskolen. Her får man bl.a. forklaret hvordan man underviser i folkedrab. På den måde synes jeg at siden henvender sig godt til sin målgruppe. Det at de vælger at lave en lærervejledning til hjemmesiden hænger godt sammen med at de henvender sig til såvel elever som lærere. Der er et utal af links til andre sider omhandlende holocaust lige fra Holocaust generelt, Holocaust-benægtelse til nazistiske redningsmænd. Det hænger godt sammen at selve siden beskriver holocaust i grundtræk og har mange forskellige links. På den måde får man sin grundviden i orden og er dermed kvalificeret til at søge videre på de mange links. Der er desuden lister over bøger og film der handler om emnet. Linkene virker troværdige og virker til at indeholde stor viden om emnet. Det at de vælger at lave lister over film og bøger hænger godt sammen med idéen om at give ungdomsuddannelser materiale om folkedrab. Siden er let og overskueligt opbygget og farverne er sort hvid og grå hvilket er med til at signalere ro. Der er på forsiden et billede af et træ hvilket sikkert skal vise folkedrabets mange forgreninger. Der er få billeder på siden. Billederne er med til at understøtte teksterne og det virker som om at billederne er valgt med omhu layoutet virker med andre ord troværdigt. Billederne viser likvidering af jøder, hærværk på en jødisk butik og krigsforbrydere der bliver dømt i Nürnberg. Adressen folkedrab.dk vidner også om at der er tale om en hjemmeside der forsker i folkedrab.
Siden er produceret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier og Dansk Institut for Internationale Studier og siden bliver støttet af Undervisningsministeriet. Det at siden er produceret af afdelingen for holocaust og folkedrabsstudier og Dansk Institut for Internationale Studier vidner om at det er en seriøs side og at den tilmed bliver støttet af undervisningsministeriet gør det klart for mig at der er tale om særdeles anvendelig kilde. Siden blev skabt den 27 januar 2004.
Jeg kunne godt finde på at bruge denne side som kilde til Holocaust men da det kun beskrives i korte træk er der i høj grad brug for andre kilder også. Der ville jeg så anbefale nogen af de mange links som siden henviser til.

Thomas