torsdag, november 09, 2006

Analyse af Wikipedia

Analyse af Wikipedia.org

Wikipedia er en gratis online encyklopædi. Wiki er baseret på at summen af menneskenes viden skal samles på ét sted, og at det skal være gratis ( http://wikimediafoundation.org/wiki/Home ). Wikipedia er en del af wikimedia foundation der er grundlagt af en Jimmi Wales. JW ejer firmaet (Bomis Inc. ) som støtter wikimedia foundations domæne navne (wikipedia.org ; wiktionary osv. ). Men domænenavnene ejes af wikimedia foundation.

Ét af hovedpunkterne for wikipedia er at alle kan tilføje viden, og at alle kan redigere eksisterende artikler. Dette vil sige at wikipedias database af artikler kan være præget af en omskiftelighed man ikke vil opleve i almindelige bøger. Dette kan også misbruges, og skrupelløse personer kunne, hvis de ville, ændre på oplysninger derinde (det revisionistiske syn på holocaust, kunne komme til at blive repræsenteret på denne måde. Dette er ikke usandsynligt da det er sket før .jf. kildekritik artiklen af Lone Guldbrandt Tønnesen, og ”skiltet” i begyndelsen af artiklen, som hævder at artiklen om holocaust har været udsat for vandalisme). En anden svaghed ved wiki, er at artiklens forfatter(e) ikke står nævnt nogle steder, hvilket har den effekt at man ikke kan finde ud af hvem de er (jf. hr. Jensen kontra professor Jensen problematikken)

Wikipedia findes på en lang række sprog, også på dansk, og når man søger på ordene ”antisemitisme” og ”holocaust”, fremkommer to meget små artikler. De kradser knap nok i overfladen, og kan slet ikke bruges til noget som helst på dansk. På engelsk derimod, er det en helt anden sag. Både Antisemitisme og holocaust har ekstensive artikler bag sig. Måden artiklerne er organiseret på, gør det meget nemt at finde frem til det man skal bruge. Wiki fungerer på den måde, at ord, som på en eller anden måde er relateret til andre emner, ses som et link til andre sider på wikipedia. Det gør det meget let at finde andre emner som har med antisemitisme at gøre, men der er også en fare forbundet med det. Nysgerrige personer (herunder jeg selv ;) ) kan let forfalde til bare at ”hoppe” rundt på sitet og læse alle mulige ting der ikke har med emnet at gøre. Det er én af grundene til at jeg har nogle forbehold mod at lade elever søge derinde. De kan lynhurtigt miste opmærksomheden på det der er emnet, og læse alle mulige andre ting i stedet. Desuden kan man komme ud for brudte links.

Alle artikler på den engelske wiki er organiseret sådan, at emnet starter med en kort intro (så vidt det er muligt), fulgt af en oversigt over alle de berørte emner i artiklen. Disse fungerer på samme måde, som ”link” ordene, og gør at man hurtigt kan finde specifikke emner. Desuden er der som regel en række fodnoter, som fortæller hvilke bøger/sammenhænge, oplysningerne er taget fra.
Alt taget i betragtning, kan wikipedia godt bruges. De oplysninger jeg har fundet derinde, stemmer overens med det vi har læst i historie. Dog skal man være opmærksom på de problemstillinger som wiki formatet repræsenterer. OG man skal være opmærksom på at elevernes engelsk kundskaber skal være meget gode, i og med den danske wiki ikke kan bruges til noget overhovedet (ikke mht. antisemitisme og holocaust).