onsdag, november 08, 2006

Dansk Israelsk forening (DIF)

Analyse af Dansk Israelsk forenings hjemmeside

Hjemmesiden drives af den private organisation ”Dansk Israelsk forening”, er en mellemfolkelig venskabsforening, og har iflg. Forsiden til formål at: ”udbrede kendskabet til Israel og Jødisk kultur, at støtte de kulturelle og menneskelige forbindelser, samt at modvirke antisemitisme og anti-israelske strømninger i det danske samfund”.

Sidens design er enkelt, overskueligt og uden brug vilde farver. Menuen er placeret i venstre side, og indeholder 3 hovedmenuer og en række underpunkter for hver hovedmenu. Dette gør at man let kan finde hen til de emner man er interesseret i. Menupunktet ”Danmark” indeholder menupunkter med følgende emner: antisemitisme, artikler, danske links, og en tidslinje om jødernes færden her i Danmark. Det er derfor menupunktet ”Danmark” jeg koncentrerer mig om. Siden om antisemitisme indeholder en række links til artikler skrevet af EPHI og CFR. Man kan ikke finde oplysninger om hvem disse personer er, og kan derfor heller ikke bestemme deres kvalificerings niveau, til at skrive det de gør. Der findes en del læserbreve fra forskellige aviser. Læserbreve anser jeg for at være meget dårlige kilder, da de som hovedpart beskæftiger sig med mudderkastning og/eller diskreditering af andre skribenter. Det er sjældent man ser noget af værdi i læserbrevsspalterne. Selvfølgelig kan det forekomme, det må læsning af selve brevene afgøre. Som hovedregel mener jeg at bøger eller artikler af eksperter (altså med forfattere man rent faktisk kan finde noget om), er bedre at bruge, end læserbreve. Også selvom Hr. Jensens læserbreve kan være fyldt med de samme oplysninger som professor Sørensen afhandling. Jeg mener det handler om troværdighed, og da rangerer en professor højere end en privat person. Jeg har sendt en email til DIF, for at få svar på hvilke kriterier en artikel skulle opfylde for at komme ind på siden, men har ikke fået svar endnu. Når det så er sagt, så er artikel samlingen på hjemmesiden meget omfattende, og de oplysninger man kan læse sig frem til, stemmer godt overens med det vi allerede har gennemgået. Derfor mener jeg at oplysningerne er ”gode nok”. Man kan altså godt bruge denne side til at finde oplysninger om antisemitisme.

Derudover indeholder DIFs hjemmeside en række links til andre danske organisationer (Folkedrab.dk, ”nu er det nok” og holocaust-info er blandt disse) som også beskæftiger sig med holocaust og antisemitisme. Denne link samling er meget omfattende, og er emneopdelt. Dette gør det let at finde det man skal bruge.

Slutteligt vil jeg nævne at siden sagtens kan bruges, dog skal man have som forbehold at nogle af artiklerne er skrevet af folk man ikke kan få oplysninger om. OG at de er skrevet på baggrund af andres bøger. Det er altså ikke primærkilder vi har med at gøre. Eftersom DIFs hjemmeside alligevel henviser til Folkedrab.dk, vil jeg hævde at den ville være bedre at bruge.

1 Comments:

Blogger Ole Køhrsen said...

citat jonny: "heheh jeg mener nu ikke at man skal have et kvalificerings niveau for at skrive en tekst.
Det gælder vel egentlig kun hvis du agter at refere fra teksten."

mht at bruge en tekst i undervisningsøjemed, er det da ganske centralt at vide hvem der har skrevet det...må jeg nu nok sige...

Ole

9:06 PM  

Send en kommentar

<< Home