fredag, november 10, 2006

Historie

Dansk-Israelsk forening

Antisemitisme

Beskrivelsen af antisemitisme er opdelt i to dele Antisemitismen gennem tid og rum og Kort om antisemitisme. I spalten Kort om antisemitisme får vi en 3 siders lang forklaring på hvilke former antisemitismen kan antage. Vi får her bl.a. Kort forklaret fire typer forestillinger om jøden som forskellige jødehadere har haft:

1.Jøden som løgnagtig, aggressiv og som medlem af en jødisk sammensværgelse.
2.Jøden som kapitalist, pengepuger og tyv
3.Jøden som umenneske og skadedyr, morderisk, sygdomsfremkaldende og som drikker blod fra kristne og muslimer
4.Jøden som voldtægtsforbryder, forførisk og opfordrer til en umoralsk adfærd.

I spalten Antisemitismen gennem tid og rum forklares antisemitisme som had mod jøder. De forklare at jødehadet stammer fra dengang kristendommen udskilte sig fra jødedommen og at en stor del at jøderne i Israel flyttede til andre lande der enten blev gjort kristne eller muslimske. Jøderne kom på den måde til at udgøre et fremmede mindretal i de lande de boede i. Jødehadet menes at stamme fra konflikten mellem forskellige trosretninger. I det 19 århundrede blev antisemitisme en ideologi da jøder på det tidspunkt havde samme rettigheder som alle andre hvilket nogle var utilfredse med og derfor havde det som mål at forhindre denne lighed. I 1903 blev ” Zions Vise Protokoller” udgivet fra Rusland. Her beskrev man en ikke-eksisterende jødisk sammensværgelse der ville overtage magten i hele verden. Denne protokol bliver stadig brugt flittigt. I det 19 århundrede blev jøderne gjort til undermennesker og under nazismen blev jøder betragtet som politiske modstandere.

Holocaust

Jøderne blev betragtet som skadedyr der simpelthen burde udryddes og der er i dag folk der benægter at Holocaust har fundet sted specielt i de arabiske lande. I de arabiske lande skyldes benægtelsen at man har en meget lille viden om nazisternes forfølgelser af jøder. I Europa er der muslimer der ønsker mindedagen for Holocaust fjernet.




Jeg synes siden giver et meget godt indblik i hvad antisemitisme er. Siden giver et godt overblik over hvilke forestillinger antisemitterne har haft om jøder. Antisemitismen forklares udfra konflikten mellem forskellige trosretninger og udfra at jøderne udgjorde et mindretal rundt om i de forskellige lande. Vi får forklaret at antisemitismen voksede da jøderne fik samme rettigheder som samfundets øvrige borgere. Idéen om en jødisk sammensværgelse der ville overtage hele verden har også gjort sit til skabe et fjendebillede af det jødiske folk. Siden har en del forskellige vinkler på hvad antisemitisme er og er som sådan en udmærket kilde. Man skal så være opmærksom på at deres beskrivelser i nogen grad vil være holdningspræget, men som henvisning til hvordan jøderne selv oplever antisemitismen synes jeg det er en glimrende kilde. Jeg vil til gengæld ikke bruge siden som kilde til Holocaust da jeg synes det emne ikke bliver beskrevet nok.


Kilder



Dansk-Israelsk forening er en venskabsforening mellem Danmark og Israel der har til formål at skabe forståelse for Israels ret til at eksistere som land, udbrede kendskabet til Israel og den jødiske kultur og at modvirke antisemitisme i Danmark. Den 8. Marts 1976 blev foreningens første bestyrelse valgt. Selve hjemmesiden er fra 2000 og er sidst opdateret den 1 juli 2006.

En af sidens links fører til en hjemmeside der spørger om Israel virkelig er en trussel mod resten af verden. Den viser jordkloden og markerer hvor Israel ligger og markere med grønt de områder af verden der er muslimske. Man ser på den måde et lillebitte Israel og et kæmpe muslimsk område og får på den måde signaleret at det ikke er jøderne der er problemet men derimod muslimerne hvilket jeg må sige virker særdeles ufint.

Thomas